Projektleder til Club Matas ’Mine Brands’ - Barselsvikariat

Club Matas er Danmarks største loyalitetsklub, og vi har travlt. Derfor søger vi dig, som har en stærk marketingprofil og har stærke kompetencer inden for e-mail marketing.

Vi er helt i front på digitalisering af forretningen, og vores ambitioner går endnu længere end dette. Vi vil hjælpe alle vores kunder til størst mulig følelse af skønhed og velvære, og vi er i konstant dynamisk udvikling for at skabe værdi i vores kunders hverdag.

Som vores nye kollega skal du fokusere på, hvordan vi ser potentialet for den enkelte kunde og dermed skaber værdi for de 1,7 millioner medlemmer, der er i Club Matas. Fokus er på både kosttilskud, Matas Striberne og de mere eksklusive/kostbare brands. En varieret palette af tilbud, der skal målrettes til den enkelte kunde.

Hvis du kan opsætte e-mails og skrive tekster, der sidder lige i skabet, og du er temmelig nørdet omkring, hvordan dine e-mails performer, - så er det måske dig, der er vores nye kollega og ’Mine Brands’ Projektleder i Club Matas. Sammen med resten af marketingafdelingen samt Matas øvrige dedikerede medarbejdere skal du bidrage til, at Club Matas fastholder og udbygger sin helt unikke markedsposition.

Jobbet som ’Mine Brands’ Projektleder
Som ’Mine Brands’ Projektleder skal du udvikle strategier og opsætte e-mails og flows, der fastholder og udvikler Club Matas medlemmernes køb i Matas. Du er ansvarlig for Matas’ ’Mine Brands’ for såvel de eksklusive brands som vores helseklub. Det handler om både ydre og indre skønhed.

Dine hovedopgaver er:
  • Opsætte e-mails og flows samt eksekvere dem i tæt samarbejde med vores execution-team
  • Bidrage aktivt til spændende content – introtekster, artikler, tips mm.
  • Følge op og udvikle videre på dine tiltag
  • Deltage i relevant udviklingsarbejde, der sikrer Matas kædens udvikling kontinuerligt
  • Ad-hoc opgaver og projekter
  • Sørge for afregning i forhold til vores leverandører i samarbejde med vores indkøbsafdeling

Har du kompetencerne?
  • Du har min. 3 års erfaring med marketing på digitale platforme
  • Du er en super stærk kommunikator, der kan kommunikere relevant og konkret til alle vores kundegrupper
  • Du kender til Agillic eller en tilsvarende platform
  • Du kan redigere grafikker til husbehov
  • Du kan rapportere via BI-værktøjer (fx PowerBI), har kendskab til Google Analytics og er superbruger til Excel
  • Du har en videregående uddannelse fra f.eks. CBS eller ITU
  • Du er resultatorienteret og elsker at teste og følge op på dine tiltag
  • Du har stort forståelse for digitale medier på tværs af platforme
  • Du er teamplayer, men tager naturligt lederskab, når opgaverne skal løses
  • Du jonglerer let med mange bolde i luften og kan lide at have mange udfordringer. For du er meget struktureret, fantastisk til at planlægge, og du holder derfor godt styr på mange deadlines samtidig
  • Du arbejder på tværs af organisationen samt med vores leverandører, og du kommunikerer let på alle niveauer
  • Og allervigtigst: Du forstår hvorfor, Matas arbejder med skønhed og velvære

I Matas får du:
Vi lover dig, at du som ’Mine Brands’ Projektleder oplever høj grad af faglig og personlig udvikling. Vi er en vækstorienteret virksomhed, hvor der sker et væld af spændende tiltag hver eneste dag. Du får mange opgaver, der er mange skarpe deadlines, og vi har høje forventninger om, at opgaverne løses med høj kvalitet.

I Matas vil du opleve en positiv omgangstone og godt arbejdsmiljø. Vi tilbyder dig naturligvis løn og personalegoder, der svarer til vores krav og forventninger til dig.
Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder.

Er du kvalificeret og interesseret?
Send os gerne din ansøgning fra linket her på siden. Vi inviterer til samtaler løbende i ansøgningsprocessen, og stillingsopslaget tages ned, når vi har fundet vores nye kollega. Vi ser frem til at høre fra dig og snart byde dig velkommen i vores team.

Har du spørgsmål til jobbet og udfordringerne, er du velkommen til at kontakte Peter Anders Franch, Lead på Execution, Insights & Mine Brands på telefon: 60217887.
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Matas Group
Matas Group er nordisk leder inden for skønhed og velvære med en omsætning på +7,6 mia. kr., +500 butikker, +4.000 medarbejdere, +5 mio. loyalitetsmedlemmer og webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Matas Group opererer med to detailbannere på tværs af markederne: Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland og tilbyder en bred portefølje af eksterne brands, egne brands og fokus på høj service, personlig- og ekspertrådgivning. Matas Group er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.
Frist: Snarest
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse: Efter aftale
Lokation: Rørmosevej 1, 3450, Allerød
Demo