Skønhed, salg og lederskab – Tag styringen som Deputy Manager i Matas Jægerborg Allé

Vores dygtige Store Manager i Matas Jægersborg Allé søger en engageret, ambitiøs og salgsstærk makker, der motiveres af ansvar og af at skabe resultater gennem andre.
Drømmer du om at udvikle dig som leder i en af Danmarks mest anerkendte retailkæder inden for skønhed og sundhed? Så kan jobbet som Deputy Manager være dit næste skridt.

Bliv en del af et stærkt team med ansvar og udvikling
Som Deputy Manager bliver du en vigtig del af butikkens daglige ledelse. Sammen med Store Manageren får du ansvaret for at drive butikken fremad og skabe en inspirerende atmosfære, hvor både kunder og medarbejdere trives.
Du får en rolle med stort ansvar, faglig udvikling og mulighed for at sætte dit præg på butikkens resultater og kultur.

Dine primære ansvarsområder

  • Sikre, at butikken altid fremstår indbydende, inspirerende og salgsklar
  • Bidrage aktivt til den daglige drift, planlægning og bemanding
  • Coache og udvikle medarbejdere i salg, kundeservice og produktviden
  • Planlægge og gennemføre salgsaktiviteter og kunde-events
  • Medvirke til at skabe høj trivsel, motivation og sammenhold i teamet

Din profil
For at lykkes i rollen trives du i et miljø med højt tempo, mange bolde i luften og en hverdag, hvor ingen dage er ens. Du er en naturlig rollemodel, der tager ansvar, går forrest og inspirerer andre.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra detailbranchen – gerne fra en lignende stilling
  • Har ledelseserfaring eller lysten og evnen til at tage næste skridt som leder
  • Motiveres af at skabe stærke resultater gennem dit team
  • Har passion for salg, skønhed og fremragende kundeservice
  • Bevarer overblikket og trives med struktur og planlægning
  • Sætter en ære i at præsentere en flot og velorganiseret butik

Vi tilbyder
I Matas får du både ansvar og muligheder. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på gennem vores lederudviklingsprogrammer, salgstræning og produktkurser.
Du bliver en del af en virksomhed i bevægelse, hvor vi investerer i vores medarbejdere og tror på, at succes skabes sammen.

Derudover tilbyder vi:

  • Et stærkt team, der hjælper hinanden og spiller hinanden gode
  • En velorganiseret arbejdsplads med ordnede forhold
  • Ansættelse på konkurrencedygtige vilkår efter gældende overenskomst 
  • Helbredssikring, gode personalerabatter og mulighed for bonus, når butikken når sine mål

Klar til at blive vores nye Deputy Manager?
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag via linket her på siden.

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig snart byde dig velkommen til vores dedikerede team i Matas Jægersborg Allé.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Matas Group
Matas Group er nordisk leder inden for skønhed og velvære med en omsætning på +8 mia. kr., +500 butikker, +4.000 medarbejdere, +5 mio. loyalitetsmedlemmer og webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Matas Group opererer med to detailbannere på tværs af markederne: Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland og tilbyder en bred portefølje af eksterne brands, egne brands og fokus på høj service, personlig- og ekspertrådgivning. Matas Group er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Jobtype: Fastansættelse
Lokation: Jægersborg Allé 24, 2920, Charlottenlund, Denmark