Matas Creative Agency søger grafisk rentegner

Vi har mange krøllede hjerner – men har brug for flere kreative hænder. For med nye ambitioner kræver det nye kompetencer.

Som grafisk rentegner er det din opgave at implementere vores mange koncepter til husets kanaler. Du skal være god til at følge brandguidelines og trives godt med at assistere andre. Det er derfor vigtigt med en bred medieforståelse og et stærkt æstetisk øje, der forstår at arbejde medie-specifikt. Vi forventer, at du har en stærk digital forståelse, såvel som du ved, hvordan man arbejder med det trykte medie. 

Som kandidat til jobbet besidder du de håndværksmæssige og kommunikative kompetencer, det kræver at folde en visuel retning ud i alle krogene. Lige fra tilbudsavisen og POS til SoMe. In-design skal derfor være din hjemmebane, men illustrator og photoshop kommer lige i hælene.

Som kreativ vil du arbejde et sted midt imellem det klassiske bureau set up og kundesiden. Hvilket gør, at du i høj grad får dine idéer frem i lyset. Du bliver en del af et dedikeret in-house set up med høje ambitioner, og du får en vigtig rolle i at være med til at indfri dem. Vi har en kultur præget af humor og god omgangstone med fokus på at have det godt, og vi arbejder med en høj grad af fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde.

Din profil 

  • Du har +3års erfaring og gerne fra en lignende stilling som grafisk rentegner. 
  • Du trives med at assistere andre og er på samme tid klar til at tage beslutningerne, når en opgave kræver det. 
  • Du har styr på dine tryksager, er struktureret og god til at overholde dine deadlines.
  • Du er en holdspiller, detaljeorienteret, positiv og imødekommende. 

Du kan desuden genkende dig selv i følgende: 

  • Brænder for den gennemgående eksekvering
  • Tryksager er intet problem
  • Er vild med at nørde helt ned i detaljen
  • Digital flair og forståelse for hvordan kommunikations-oplevelsen bliver bedst
  • Erfaring med at udfolde branduniverser på tværs af platforme og med udgangspunkt i visuelle guidelines
  • Kan videreformidle dine ideer overbevisende
  • Konstruktiv tilgang til mennesker og opgaver
  • Trives i en uformel, men ambitiøs arbejdskultur med højt til loftet

Interesseret

Så send en ansøgning og upload din portfolio og andet ananas-i-egen-juice, som du mener, vi bare skal se/vide om dig.

Vi krydser fingre for et match.

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Matas Group
Matas Group er nordisk leder inden for skønhed og velvære med en omsætning på +8 mia. kr., +500 butikker, +4.000 medarbejdere, +5 mio. loyalitetsmedlemmer og webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Matas Group opererer med to detailbannere på tværs af markederne: Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland og tilbyder en bred portefølje af eksterne brands, egne brands og fokus på høj service, personlig- og ekspertrådgivning. Matas Group er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.
Frist: Snarest
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse: Hurtigst
Jobtype: Fastansættelse
Yderligere oplysninger fås hos: Birgitte Kirkelund, Art Director & Graphic lead, biki@matas.dk
Lokation: Rørmosevej 1, 3450, Allerød