Matas Group søger praktikant til TikTok, Snapchat & YouTube (4-6 måneder)

Er du skarp til at klippe content, forstår du hvad der fanger på TikTok og Snapchat, og har du lyst til selv at være foran kameraet? Så er det måske dig, vi leder efter som praktikant.

Hos Matas arbejder vi hver dag med at skabe engagerende content til vores sociale medier – særligt til den yngre målgruppe som findes på TikTok, Snapchat og YouTube. Som praktikant bliver du en del af teamet og får hands-on erfaring med både contentproduktion, redigering og community management på tværs af platforme.

Om rollen

Vi søger en praktikant, der allerede har erfaring med at producere og klippe content til sociale medier, og som har lyst til at udvikle sig yderligere i et professionelt setup.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet om at skabe content til TikTok, Snapchat og YouTube, og du vil både arbejde bag kameraet og foran. Du får indsigt i, hvordan man driver en kommerciel kanal, der balancerer retail media med en organisk og relaterbar tilstedeværelse.

Dine opgaver

• Redigere content (klipning, tekst-overlay og captions)
• Være vært på vores Snapchat, TikTok og YouTube
• Community management på TikTok, Snapchat, Instagram og Facebook
• Skrive manuskripter og lave oplæg til leverandørcontent
• Evt. deltage i events der dækkes på TikTok Live og Stories på flere kanaler.

Vi forestiller os, at du

• Har erfaring med at klippe content til en ung målgruppe, særligt til TikTok og/eller Snapchat
• Har erfaring med klippeværktøjer som fx DaVinci, Premier Pro eller CapCut
• Forstår hvad der performer på sociale medier
• Har øje for trends og kan omsætte internationale tendenser til relevant content – og tør tage ansvar for at eksekvere hurtigt
• Har lyst til at være foran kameraet
• Er struktureret og kan holde overblik over flere opgaver
• Er i gang med en relevant videregående uddannelse
• Erfaring med manuskript er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

• Hands-on erfaring med contentproduktion til sociale kanaler
• Mulighed for at udvikle dine kreative og tekniske kompetencer
• Masser af læring og udvikling i praktikperioden med faste 1:1-sparringer og løbende feedback
• En uformel kultur med højt tempo og godt samarbejde

Praktisk

  • Opstart: 10. august
    Varighed: 4-6 måneder
  • Arbejdssted:
    • 2 dage ugentligt på hovedkontoret i Allerød
    • 1-3 dage ugentligt på kontoret i København
    • Mulighed for hjemmearbejde
  • Praktikken er ulønnet

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Matas Group
Matas Group er nordisk leder inden for skønhed og velvære med en omsætning på +8 mia. kr., +500 butikker, +4.000 medarbejdere, +5 mio. loyalitetsmedlemmer og webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Matas Group opererer med to detailbannere på tværs af markederne: Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland og tilbyder en bred portefølje af eksterne brands, egne brands og fokus på høj service, personlig- og ekspertrådgivning. Matas Group er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.
Frist: Snarest
Arbejdstid: Freelance
Tiltrædelse: 10. august 2026
Jobtype: Ulønnet praktik
Lokation: Allerød & København