Matas søger E-mail Content Assistant med grafiske evner (studiejob)

Læser du til grafisk designer, multimediedesigner eller en anden grafisk uddannelse?  Manøvrerer du rundt i Photoshop, Indesign, Canva og After Effects så let som ingenting og drømmer du om at prøve kræfter i et hus, hvor ambitionerne er høje, stemningen er endnu højere og hvor vi hver dag har fornøjelsen af at sende inspirerende indhold ud til vores 1,8 millioner medlemmer?

Så læs lige med her…

For selvom vi er enormt stolte over vores vækstrejse her i Club Matas og glæder os til at fortælle dig endnu mere om vores sjove, udfordrende og lærerige dagligdag, så skal det lige nu handle om dig:

Vi leder nemlig efter vores næste kollega, der kan hjælpe os med at producere Club-kampagner og temamails til vores mange, skønne medlemmer – en vigtig opgave, da vi står for 40% af den samlede omsætning på matas.dk. Du skal være stærkt grafisk, da du skal hjælpe vores dygtige grafiker med at udvikle lækre e-mails, der konverterer. 

Du vil lykkedes i rollen, hvis du:

  • læser til grafisk designer, multimediedesigner eller en lignende grafisk orienteret uddannelse
  • gerne har +2 år tilbage på studiet
  • kan arbejde omkring 15 timer ugentligt (timerne kan planlægges fleksibelt, og vi tager højde for, at du har eksaminer, skoledage, gruppearbejde mv.)
  • er god til at arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver
  • gør en dyd ud af at overholde dine deadlines
  • har lyst til - og mulighed for – at komme til Allerød og joine teamet på HQ (men med mulighed for hjemmearbejde)
  • har lyst til at blive en del af et dynamisk team, der har god humor (hvis vi selv skal sige det)
  • elsker, at ikke to hverdage er ens og trives godt med frihed under ansvar

Du vil passe perfekt ind i teamet, hvis du:

  • trives godt i et team, hvor humor, højt humør og fællesskab er nøgleord
  • er sulten efter at lære fra nogle af Danmarks bedste content creators (hvis vi selv skal sige det)
  • elsker at arbejde selvstændigt mod et samlet mål
  • er vild med at brainstorme og ryste posen indimellem
  • elsker en fantastisk lækker kantineordning!

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt, så vi kan lære dig at kende. Har du spørgsmål eller vil vide mere om jobbet, kan du række ud til Sophie Dalgaard, Lead E-mail Marketing på tlf. 50 49 61 68. Vi håber at kunne byde dig velkommen i teamet fra 1. august.

Vi glæder os til at høre fra dig 👋

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Matas
Matas blev grundlagt som en frivillig indkøbskæde i 1949. I dag er Matas en børsnoteret virksomhed og består af godt 260 fysiske butikker i Danmark, en webshop samt Club Matas, som er en af Danmarks største og mest anerkendte loyalitetsprogrammer med mere end 1,5 mio. aktive medlemmer. I alt er der ansat omkring 3.000 medarbejdere i butikkerne og på hovedkontoret i Allerød. Ansvarlighed er nøgleordet for vores arbejde, uanset om vi taler om vores produkter eller vores adfærd i forhold til såvel kunder, ansatte og miljø. Matas er kendt for at levere skønhed og velvære for livet. Det mål når vi ved at arbejde med 6 fokusområder: Mere personlige, grønne, danske, sanselige, enkle og for alle. Matas – skønnere sammen.
Frist:
Arbejdstid: Deltid
Tiltrædelse: 1. august
Jobtype: Studiejob
Lokation: 3450, Lillerød