Drømmer du om et job indenfor salg og rådgivning af beauty og helse? Så har vi en spændende ledig fuldtidsstilling som materialist/Sales Assistant i Matas Lyngby Storcenter.
I Matas Lyngby Storcenter vægter vi sublim kundeservice, kompetent rådgivning og det stærke sammenhold utroligt højt. Som materialist/Sales Assistant bliver det din fornemmeste opgave at give vores kunder en ekstraordinær oplevelse, hver gang de handler her. For at lykkes i rollen er det afgørende, at du er imødekommende, salgsorienteret, serviceminded og har et godt humør.
Dine arbejdsopgaver i Matas:
- Rådgive og inspirere vores kunder i alt fra beauty (make-up) og hudpleje til sundhed.
- Sikring af egne ansvarsområder og bidrage til at butikken når sine salgsmål
- Hjælpe med at holde butikken præsentabel og inspirerende - inkluderer oprydning og vareopfyldning
- Afholdelse af events og salgsaktiviteter i butikken
Hvad kan du forvente af os?
Det er vigtigt for os, at du trives hos os både fagligt og socialt, og vi kan derfor tilbyde dig:
- At blive en del af et salgsstærkt team - med samme passion som dig
- Løbende efteruddannelse i form af forskellige kurser, så du får større kendskab til alle produkterne i butikken og salgsteknikker
- Et spændende og alsidigt job med stor variation i hverdagen, høj selvstændighed og medbestemmelse
- Del af et fællesskab hvor ambitionerne er høje og du har mulighed for at udvikle dig – personligt såvel som professionelt.
- Sjove og søde kollegaer som spiller hinanden bedre i de mål, de har sat sig
- En attraktiv arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer
- Mulighed for ekstra bonus, hvis vi i butikken sammen når vores salgsmål
- Sundhedssikring og gode personalerabatter
Vi vil gerne høre fra dig som:
- Har en uddannelse som materialist eller salgsassistent/Sales Assistant
- Er resultatorienteret og har solid erfaring indenfor salg og kundeservice
- Har erfaring fra branchen og stor interesse indenfor både beauty, helsekost og naturlig livsstil
- Sætter en ære i at give vores kunder den bedste service og købsoplevelse
- Elsker at kunne være noget for andre og trives med at vejlede og inspirere kunder i en travl hverdag med et højt tempo
- Ser dig selv som: positiv, selvstændig, social, fleksibel og en udpræget teamplayer
- Naturligt er nysgerrig efter at udvikle dine evner og faglighed.
Er du vores nye materialist/Sales Assistant?
Lyder det som dig? så tøv ikke med at søge! Vi inviterer løbende kandidater til samtale og ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig snart byde dig velkommen til vores team i Matas Lyngby Storcenter.