Teamleder til Matas Logistic Center i Lynge

Er du en udadvendt person, der brænder for at skabe stærke relationer og inspirere dine medarbejdere? Har du en passion for ledelse og er komfortabel med at coache og sætte klare krav? Så er du måske den teamleder, vi søger til Matas' innovative robotlager i Lynge.

Matas er på en spændende rejse mod digital transformation og automatisering, og vi har netop åbnet et nyt robotlager i Lynge som en del af vores vision om at optimere logistikken og webshopdriften. Vi søger en ambitiøs og proaktiv teamleder, der kan se sig selv i en dynamisk virksomhed, hvor ingen ambitioner er for små.

Din rolle som teamleder
Som teamleder hos Matas vil du få en indflydelsesrig position, hvor du spiller en central rolle i at sætte dagsordenen sammen med dit team, som består af ni teamledere. Dine opgaver vil inkludere:

  • Daglig ledelse af medarbejderne og sikre optimal drift af Autostore og sorteringsanlægget
  • Være operationel i driften – Leading by example
  • Afholde performancesamtaler og månedlige 1:1-samtaler med medarbejderne
  • Fastholde et positivt og motiverende arbejdsmiljø
  • Oplære medarbejdere (Buddy-ordning)
  • Sikre sikkerheden på lageret samt koordinere og udføre rengøringen ud fra 5S-principper
  • Vedligeholde korrekt varedimensionering og håndtere ad hoc-opgaver fra Team Managers og administrationen
  • Have det overordnede ansvar i ydertimerne sammen med dine teamlederkollegaer

Din profil
For at lykkes som teamleder i Matas webshop, skal du:

  • Være udadvendt og kunne lide at danne relationer
  • Være komfortabel med at coache og sætte krav for medarbejderne
  • Have erfaring med ledelse, performancemåling og 1:1 samtaler
  • Have overblik og arbejde proaktivt
  • Være resultatorienteret og struktureret
  • Stortrives med at være en inspiration for medarbejderne
  • Besidde gode kommunikative evner og have gennemslagskraft
  • Ikke være bange for kritik 
  • Fremme et godt samarbejde i dit team
  • Have kendskab til/erfaring med autostore (et plus, men ikke et krav)

Har du motivationen, den rette indstilling og passionen, så klæder vi dig på til at mestre webshopdriften i Matas.

Vi tilbyder
Dine vagter planlægges ud fra et vagtrul, der inkluderer morgen-, aften- og weekendvagter, og du vil blive ansat på konkurrencedygtige markedsvilkår i henhold til overenskomsten. 

Som personalegoder kan pension, sundhedssikring, rabataftaler til blandt andet fitness og briller samt gode personalerabatter i vores butikker og webshop nævnes, mens din ledelsesmæssige ballast sikres via efteruddannelse og kurser gennem Matas’ lederudviklingsprogrammer.

Interesseret og fagligt kvalificeret?
Har du lyst til at komme med på vores spændende rejse og blive en del af en af Danmarks mest kendte retailvirksomheder? Send din ansøgning via linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig snart byde dig velkommen til vores team i Matas!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven

Om Matas Group
Matas Group er nordisk leder inden for skønhed og velvære med en omsætning på +7,6 mia. kr., +500 butikker, +4.000 medarbejdere, +5 mio. loyalitetsmedlemmer og webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Matas Group opererer med to detailbannere på tværs af markederne: Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland og tilbyder en bred portefølje af eksterne brands, egne brands og fokus på høj service, personlig- og ekspertrådgivning. Matas Group er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.
Frist:
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Yderligere oplysninger fås hos: Nathalie Larsen, nlka@matas.dk
Lokation: Tofteengen 6, 3540 Lynge, Danmark, 3540, Lynge, Danmark