Matas Group søger Product Onboarding Specialist (12 måneders interim-stilling)
Er du god til at skabe struktur, arbejde med data og sikre, at produkter kommer korrekt og rettidigt igennem onboarding-processen?
Vi søger en Product Onboarding Specialist til vores Product Onboarding-team i Matas Group.
I Product Onboarding arbejder vi med at sikre, at nye produkter og produktændringer bliver oprettet korrekt og er klar til lancering på tværs af Matas og KICKS. Vi samarbejder tæt med leverandører og kolleger på tværs af Commercial, Supply Chain, Product Enrichment og IT for at sikre høj datakvalitet og rettidig eksekvering.
Som Product Onboarding Specialist bliver du en vigtig del af teamet, der sikrer, at produktdata er på plads, deadlines overholdes, og at produkter bliver klar til lancering i vores butikker og digitale kanaler.
Din rolle
Hverdagen i Product Onboarding er præget af mange aktiviteter, deadlines og interessenter. Der er ofte flere lanceringer og opgaver i gang samtidig, og prioriteringer kan ændre sig undervejs. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe struktur, bevare overblikket og følge op på de opgaver, der skal i mål.
Du bliver ansvarlig for at koordinere og gennemføre onboarding-aktiviteter, sikre høj kvalitet i produktdata og skabe overblik over opgaver på tværs af systemer, leverandører og interne teams. Én aktivitet afhænger ofte af en anden, og du spiller derfor en vigtig rolle i at sikre fremdrift og sammenhæng gennem hele processen.
Samtidig bliver du en del af vores arbejde med løbende at gøre processerne enklere og mere effektive. Vi forventer ikke, at du kommer med alle løsningerne fra dag ét, men vi forventer, at du er nysgerrig på, hvordan vi kan arbejde smartere og udnytte mulighederne inden for teknologi, AI og automatisering.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Oprette nye produkter og produktændringer
- Vedligeholde produkt data på tværs af systemer
- Sikre at produkter er klar til lancering inden for de aftalte deadlines
- Følge op på manglende produkt data, billeder og dokumentation fra leverandører
- Skabe og fastholde overblik over aktiviteter, deadlines og afhængigheder
- Samarbejde tæt med kolleger på tværs af organisationen og eksterne samarbejdspartnere
- Identificere og følge op på datakvalitets- og systemmæssige udfordringer
- Bidrage til implementering af nye eller ændrede processer
- Udarbejde analyser, rapportering og opfølgning i Excel
- Understøtte arbejdet med AI, automatisering og procesforbedringer
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der trives i en koordinerende rolle og får energi af at skabe struktur, kvalitet og fremdrift.
Du:
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret og går op i kvaliteten af dit arbejde
- Bevarer overblikket, også når tempoet er højt, og flere deadlines ligger tæt
- Tager ansvar og følger naturligt op, når noget mangler eller kræver handling
- Er stærk i Excel og trives med at arbejde med store datamængder
- Bruger data til at skabe overblik, opfølgning og beslutningsgrundlag
- Kan prioritere og skelne mellem det, der haster, og det, der kan vente
- Trives med mange kontaktflader og samarbejde på tværs af organisationen
- Kommunikerer klart og samarbejder godt med forskellige fagligheder
- Er nysgerrig på, hvordan teknologi, AI og automatisering kan gøre manuelle processer enklere
- Arbejder selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver
Erfaring med ERP-systemer som D365, AX eller lignende vil være en fordel, men er ikke et krav.
Det bliver du en del af
Du bliver en del af Product Onboarding i Matas Group, hvor vi arbejder tæt sammen med både Matas og KICKS for at sikre, at produkter bliver lanceret korrekt og til tiden.
Vi arbejder på tværs af organisationen og spiller en vigtig rolle i at sikre høj datakvalitet, effektive processer og stærk kommerciel eksekvering. Du får en central rolle i den daglige koordinering og bliver en del af et team, der løbende udvikler og styrker vores måde at arbejde på.
Som Product Onboarding Specialist får du mulighed for at arbejde tæt på den kommercielle forretning og bidrage til, at vores kunder møder de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt på tværs af Matas og KICKS.
Om Matas Group
Matas Group er nordisk leder inden for skønhed og velvære med en omsætning på +8 mia. kr., +500 butikker, +4.000 medarbejdere, +5 mio. loyalitetsmedlemmer og webshops i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Matas Group opererer med to detailbannere på tværs af markederne: Matas i Danmark og KICKS i Sverige, Norge og Finland og tilbyder en bred portefølje af eksterne brands, egne brands og fokus på høj service, personlig- og ekspertrådgivning. Matas Group er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen.